Retailservice
Retailservice
Ud over kunne drage fordel af Guardings store og mangeårige erfaring med forebyggelse af svind, har vi også stor indsigt i andre driftsmæssige rutiner.
Generelt set sætter vi ikke kun fokus på Loss Prevention, men lige så meget Profit Protection. På den lange bane er det trods alt lettere og billigere at sikre at pengene er på bundlinjen fremfor at skulle finde ud af hvor de er blevet af.
Det betyder at Guarding kan sætte fokus på alle rutiner i feltet fra når varen bestilles hos en leverandør, til den er solgt eller smidt ud.

Kundeanalyser
En god købmand tilrettelægger sin salgsindsats ud fra hvilke kunder der kommer i butikken og sørger for at eksponere sine varer, så den størst mulige indtjening opnås.
Det er derfor meget vigtigt, at have så detaljeret viden om sine kunder som muligt.
Vi tilbyder værktøjer, der kan give detaljeret viden om:
- Hvor mange kunder, der kommer i butikken uden at købe noget (butikskonverteringsrate)
- Hvor mange kunder, der går forbi butikken uden at komme ind (facadekonverteringsrate)
- Hvilke kundetyper, der kommer i butikken, fordelt på dato, klokkeslæt, alder, køn og etnicitet
- Hvilke varer, de forskellige kundetyper køber og hvornår
Salgsklar Butik
For en butiksindehaver er det vigtigt at kunderne får den rette oplevelse – vi kalder det Salgsklar Butik – så kundens indkøbsoplevelse ikke spoleres af rodet og beskidt butik, manglende eller dårlige varer, mangelfuld eller forkert skiltning, medarbejdere, der ikke er servicemindede eller slet ikke til at få fat på. I bedste fald køber kunden kun det absolut nødvendige og i værste fald, er det sidste gang kunden er kommet i butikken.
Sammen kan vi udarbejde planer for daglige rutinetjek, der skal sikre, at alle rutiner overholdes, så dårlige oplevelser forebygges. Dog er det – uanset hvor gode de interne rutiner er – en rigtig god idé at lade eksterne konsulenter følge op på at det hele nu også er i orden. Det er det ikke nødvendigvis altid og derfor er det også vigtigt at få hurtige tilbagemeldinger på hvad der ikke er i orden.
Det er således også muligt at vurdere butikkerne forskellige niveauer og benchmarke dem mod hinanden. Ikke bare på de kontrollerede områder, men også i forhold til andre nøgletal som omsætning og indtjening.
Disse rutiner og værktøjer er blandt andet tilgængelige i vores detailanalyse værktøjer.
Aldersbetinget salg
Et stort og tilbagevendende problem i detailhandlen – specielt i dagligvaresektoren – er at overholde regler for salg af varer, der er underlagt aldersmæssige salgsreguleringer, som for eksempel tobak, spiritus, håndkøbsmedicin eller spil.
Det giver et dårligt image ikke at have styr på dette område. Problemerne kan særligt hænge sammen med høj omsætningshastighed blandt specielt kassemedarbejdere.
Guarding tilbyder værktøjer, der sikker kontinuerlig og effektiv træning og opfølgning på den enkelte medarbejders viden, så ledelsen er sikker på at alle har det fornødne kendskab til lovgivning og interne rutiner.
Rekruttering
Med vores mangeårige erfaring fra detailhandlen med driftsoptimering, herunder svindstyring, uddannelse og træning af alle typer medarbejdere, ved vi også hvilke typer medarbejdere, der bedst passer til forskellige opgaver.
Vi samarbejder med prokan rekruttering og med vores fælles erfaring finder vi den rigtige kandidat – uanset jobtype.
Leverandørservice
Mange leverandører til detailhandelen yder forskellige former for tilskud til markedsføring og betinger sig ofte at deres varer eksponeres på en bestemt måde, der kan være en kombination af mængde og placering i butikslokale og/eller butiksfacade. Nogle leverandører opkræver ”bøder” eller reducerer det aftalte tilskud, hvis forretningerne gentagne gange misligholder indgåede aftaler.
Svindkonsulenterne fra Guarding er vant til at færdes i butiksmiljøet og foretager i forvejen andre kontroller, der dokumenteres på samme måde som vores vagter dokumenterer uregelmæssigheder ved rundering i virksomheder, når medarbejderne er taget hjem.
Guarding tilbyder leverandører, der ønsker opfølgning på sådanne aftaler, en landsdækkende kontrol med dokumentation for, hvordan forretningerne eksponerer leverandørens varer.